Solens Plads i Korsør

Solens Plads i Korsør

Den nye plads kommer til at udgøre omkring 4.000 m2 i midten af den nuværende parkeringsplads. I den vestlige ende mod restaurant Madam Bagger bliver der gjort plads til både en fast og en mobil scene, en ’redningskrans’ kommer til udgøre en pannabane (en lille boldbane), og ramper og ’rails’ gør pladsen sjov for rulleskøjter og skateboards. Om vinteren kan en del af pladsen også bruges som skøjtebane.

Sørbyhallen 1. spadestik

Tilbygning til Sørbyhallen.
En ny tilbygning til Sørbyhallen skal opføres, hvori der skal være fitnesslokale.
Byggeriet er projekteret af DesignPlan v/Johnny Andersen og Fjerring A/S som ingeniører.
Der har været afholdt licitation og Tømrermester Niels Lien skal opføre byggeriet.
I dag var der første spadestik som blev foretaget af Lena Lund Pedersen og Johnny Helt.
Tilbygningen, der er en del af et større ”Sund Sørby” projekt kommer til at danne rammerne om et kommende fitnesscenter. Der har længe været et ønske fra byens borgere om etablering af et fitnesscenter, udtaler formanden for Sørbyhallen Lena Lund Pedersen, der er imponeret over det store forarbejde som fitness interesserede borgere har lagt i projektet.

Slagelse Boligselskab

Slagelse Boligselskab(SB) har i samarbejde med Slagelse Kommune og Grøn Fornuft igangsat en visionær proces omkring udvikling af delområdet i det nye byudviklingsområde. Delområdet har arbejdstitlen: Engdraget.

Projektet omfatter 126 boliger i en tæt-lav bebyggelsesform og henvender sig primært til 3 målgrupper: Unge nyetablerede, aktive singler og engagerede familier. Med dette fokus tager Slagelse Boligselskab tråden op fra Byrådets vision om, at styrke bosætning, uddannelse og erhvervsfremme i kommunen.

Byggemodningen af Engdraget er en opgave som vi udfører for Slagelse Boligselskab.
Terrænet skal reguleres, så der bliver et jævnt fald ned mod den lille sø, som skal optage regnvandet fra området.

Læs mere under dette link
Link til Engdraget

Lundebo i Dianalund.

For Sorø kommune deltager vi i projekteringen af Bostedet Lundebo.
Det var oprindeligt meningen at de eksisterende bygninger skulle renoveres, men bygningerne var i så dårlig stand, at det bedre kunne betale sig at bygge nyt.
Første etape er afleveret og taget i brug, og byggeriet af anden etape er netop gået i gang.
TV øst har lavet en udsendelse om byggearbejdet. Der er et link herunder.

TVØST udsendelse fra Lundebo

Frederiksgårdskolen Vanløse

For Københavns Kommune, har vi sammen med Casa Arkitekter, Matters Arkitekter og BSAA URBANLAP Landskabsarkitekter, projekteret en udvidelse og tilbygning af Frederiksgårdskolen.
Projektet er netop sendt i udbud til entreprenørerne, og skal opstarte medio august.