Rådgivende ingeniørfirma FJERRING A/S søger en dygtig og engageret konstruktionsingeniør

Måske har du i dag en lang transporttid og vil gerne bruge din tid bedre, eller måske søger du nye udfordringer. Hvis du overvejer at blive en del af en mellemstor rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst og med et godt renommé, en lang historie og STORE ambitioner så læs endelig videre.

Vores motto hos FJERRING A/S er: ”Hellere lille og vågen end…”
Vi er 26 engagerede kollegaer med gode løn- og ansættelsesvilkår, som bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring, flexordning samt morgenmad- og frokostordning. Vi ved, at du er svær at få fat i, men vi har noget unikt at tilbyde, og vi vil både udfordre dig og lære fra os. Du vil som ny medarbejder hos os få stor indflydelse og masser af forskelligartede opgaver.

Til den foretrukne konstruktionsingeniør-profil forventer vi:
– Du er uddannet bygningsingeniør med 2-3 års erfaring inden for området.
– Du er ambitiøs, kvalitetsorienteret og vant til at overholde deadlines.
– Du er flydende i dansk både på skrift og i tale.
– Du er positiv, åben og imødekommende og kan arbejde sammen med såvel kollegaer samt eksterne samarbejdspartnere.
– Du er i stand til at arbejde selvstændigt og har en ansvarlig indstilling til dit arbejde.
– Du kan benytte AutoCAD og Revit på brugerniveau.

Dine primære arbejdsopgaver:
– Projektering af bærende bygningskonstruktioner.
– Fører tilsyn med de udførte arbejder.
– Indgå i tværfaglige projektteams på større projekter.
– Arbejde selvstændigt på mindre opgaver.

Vi som virksomhed:
– Gør meget ud af at engagere og involvere vores medarbejdere og det medvirker til, at vi har en høj medarbejdertilfredshed.
– Matcher selvfølgelig rimelige lønkrav og forventer til gengæld højt engagement og fleksibilitet.
– Har travlt, så vi ser frem til at modtage din henvendelse.

FJERRING A/S har mange forskellige typer projekteringsopgaver i alle størrelser både byggemodninger, vejanlæg, nybyggeri samt renoveringer.
Vores kunder er både kommunale og private virksomheder på hele Sjælland, og vi har et tæt samarbejde med arkitekter, entreprenører og investorer.
Vi har en uformel omgangstone, korte beslutningsprocesser og højt til loftet, og vi gør meget for at hverdagen er inspirerende og stimulerende.

FJERRING A/S har netop afsluttet et planlagt generationsskifte, hvorfor der for tiden sker mange nye og spændende tiltag.

Hvis du er interesseret så skriv til os allerede i dag.

Har du spørgsmål til jobbet eller andet i den forbindelse så ring til adm. direktør Christian Ninn-Hansen på tlf.: 58 52 01 43 / 30 78 72 21

Vi vil gerne gøre det let for dig. Send dit opdaterede CV og en kort mail til: cnh@fjerring.dk

Skriv hvad du kan tilbyde – så hører du snarest fra os.